128. gileadafslutning

Missionærer sendes ud for at ’gøre disciple’

„FOR at alle nationerne kunne høre den gode nyhed, måtte nogle kristne være villige til at forlade deres familie og deres hjem og forkynde den gode nyhed i et fremmed land.“ Med disse ord slog David Splane, der er medlem af Det Styrende Råd, tonen an for et spændende åndeligt program.

Den 13. marts 2010 samledes næsten 8000 til afslutningshøjtideligheden for den 128. klasse på Vagttårnes Bibelskole Gilead. Venner, familie og gæster fra 27 forskellige lande overværede programmet.

’Disciplene kunne ikke bare blive hjemme’

Broder Splane, som var ordstyrer, indledte programmet med at knytte nogle kommentarer til Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Mattæus 28:19, 20) Han fremhævede at Jesus sendte sine disciple ud til folk. På pinsedagen i år 33 var der dog nogle fra Mesopotamien, Nordafrika og mange andre dele af Romerriget som kom til Jerusalem og hørte den gode nyhed. Alligevel „kunne disciplene ikke bare blive hjemme og vente på at folk fra alle nationerne skulle komme til dem“, sagde taleren. „De måtte tage ud til jordens fjerneste egne for at finde dem.“ — Apostelgerninger 1:8.

„Jesus fortalte ikke bare sine disciple hvad de skulle gøre,“ bemærkede broder Splane, „han lærte dem hvordan de skulle gøre det. Han fortalte ikke bare at de skulle bede til Gud; han lærte dem hvordan de skulle bede. Han sagde ikke bare at de skulle forkynde; han viste dem hvordan de skulle forkynde. Han sagde ikke bare at de skulle være gode lærere; han viste dem hvordan de kunne undervise på en god og virkningsfuld måde.“

Henvendt til gileadelevernes forældre citerede ordstyreren den forsikring Jesus gav sine disciple: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:20) Broder Splane forsikrede tilhørerne om at Jesus ville blive ved med at tage sig af eleverne i deres missionærdistrikt.

’I skal bare rose jer’

Anthony Morris fra Det Styrende Råd tilskyndede klassen til at de ’bare skulle rose sig’. Han sagde at der både er passende og upassende måder at rose sig på. En upassende måde er at forherlige sig selv. En passende måde er beskrevet i Første Korintherbrev 1:31: „Lad den der roser sig, rose sig af Jehova.“ Broder Morris sagde: „At have indsigt og kundskab om Jehova Gud — det er noget at prale af. Faktisk er det jeres, og mit, største privilegium at bære dette hellige navn og være et af Jehovas Vidner.“ — Jeremias 9:24.

Taleren fortalte derefter en oplevelse nogle missionærer i Afrika har haft; den understreger hvor vigtigt det er at gøre Jehovas navn kendt. En missionær var sammen med sin kone på vej til et sted hvor han skulle holde et bibelsk foredrag. Ved en kontrolpost pegede en ung soldat på ham med sit gevær og spurgte ham hvem han var. Missionærens kone, der huskede hvad hun havde lært på Gileadskolen, bøjede sig frem og hviskede til sin mand: „Sig til ham at du er et af Jehovas Vidner, og at du skal holde et bibelsk foredrag.“ Han fulgte hendes råd, og de fik lov til at passere kontrolposten. Næste dag hørte de i radioen  at præsidenten havde givet sine soldater besked på at være på udkig efter attentatmænd der sagde at de var missionærer. Ved at give sig til kende som Jehovas Vidner, frem for at sige at de var missionærer, sparede de sig selv for mange problemer. Broder Morris afsluttede sit foredrag med at sige: „Når I kommer ud i jeres distrikt, skal I bare rose jer. Fortæl stolt om alt det Jehova vil gennemføre mens han gør brug af jer til sin evigvarende ære.“

’Vil I fuldføre jeres mission?’

Geoffrey Jackson, der er medlem af Det Styrende Råd og tidligere missionær, hjalp eleverne til at overveje ovenstående spørgsmål. Han spurgte: „Hvad mener vi når vi kalder nogen for en missionær?“ Han forklarede at ordet „missionær“ kommer af et latinsk ord der betegner en person eller en gruppe personer der har fået en særlig opgave. Det er vores ’mission’ som Jehovas Vidner at forkynde den gode nyhed og yde andre åndelig hjælp. I dette arbejde efterligner vi Jesus Kristus, som altid havde sin mission klart for øje. Jesus sagde til den romerske landshøvding Pontius Pilatus: „Dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ — Johannes 18:37.

Taleren henledte klassens tanker på den bibelske beretning om indtagelsen af Jeriko. I seks dage stod de israelitiske krigere tidligt op, bevæbnede sig og marcherede rundt om Jeriko, blot for at tage hjem igen. Han sagde: „Fra et menneskeligt synspunkt virkede den opgave de var sendt ud på, mærkværdig og imod al sund fornuft.“ Ifølge broder Jackson kan nogle af soldaterne have tænkt: ’Det er spild af tid.’ Men på den syvende dag fik israelitterne befaling til at gå syv gange rundt om byen og derefter udstøde et stort krigsråb. Hvad blev resultatet? Jerikos mure faldt sammen! — Josua 6:13-15, 20.

Broder Jackson pegede på fire ting man kan lære af beretningen om Jerikos fald. (1) Lydighed er altafgørende. Vi skal gøre tingene på Jehovas måde og ikke tro at vi kan gøre det bedre selv. (2) Tro på og tillid til Jehova er livsvigtigt. „Ved tro faldt Jerikos mure,“ ikke ved brug af stormbukke. (Hebræerne 11:30) (3) Vi må være tålmodige. Til sidst vil Jehovas velsignelser „komme over dig“. (5 Mosebog 28:2) (4) Giv ikke op. Glem ikke din mission. Broder Jackson sammenfattede hovedtankerne ved at sige: „Hvis I husker på disse punkter, vil I fuldføre jeres mission til Jehovas pris og ære.“

Andre højdepunkter på programmet

„Elsk Bibelen og dens Forfatter.“ Det var titlen på det foredrag der blev holdt af Maxwell Lloyd, der er medlem af afdelingskontorets udvalg i USA. Han sagde til klassen: „Bibelen må være en levende bog for jer.“ Han gav dem derefter følgende tilskyndelse: Lad aldrig jeres kærlighed til Jehova Gud gå i dvale. Tag det ikke som en selvfølge at alle forstår det I underviser dem i. Lær at forenkle Bibelens lærepunkter så de mennesker I underviser, får stoffet ned i hjertet. Vær ydmyg. Giv ikke indtryk af at I er omvandrende leksikaer. Undervis med jeres eksempel. Lad jeres elever se at I nærer dyb kærlighed til Bibelen.

„Læg nøje mærke til ravnene.“ Michael Burnett, som er lærer på Gileadskolen og tidligere missionær, holdt et foredrag med denne titel. Han sagde at vi fra tid til anden vil få bekymrende tanker. Men vi må huske Jesu vejledning: „Læg nøje mærke til at ravnene hverken sår eller høster, . . . og dog giver Gud dem føde.“ (Lukas 12:24) Ravne var ifølge Moseloven urene og måtte ikke spises. De skulle betragtes som noget ækelt. (3 Mosebog 11:13, 15) Til trods for det giver Gud dem føde. „Hvis I får en stor bekymring i fremtiden, tænk da på ravnen,“ sagde broder Burnett. „Hvis Gud tager vare på en uren og ækel fugl, hvor meget mere vil han så ikke tage vare på dig, som er ren i hans øjne!“

 „Jeg gør dig ikke uret.“ Mark Noumair, en anden af lærerne på Gileadskolen, behandlede Jesu illustration om arbejderne i vingården. Nogle af dem sled i det hele dagen. Andre arbejdede kun én time. Men alligevel fik de alle den samme løn. De der havde arbejdet længst, begyndte at knurre. Til en af de utilfredse sagde vingårdens herre: „Jeg gør dig ikke uret. Du blev enig med mig om en denar, ikke sandt? Tag hvad der er dit og gå.“ (Mattæus 20:13, 14) Hvad kan man lære af det? Man skal ikke sammenligne sig selv med andre. „Hvis du drager negative sammenligninger, vil det bare berøve dig glæden,“ sagde broder Noumair. „Og hvad der er endnu værre — det kunne få dig til at forlade dit tildelte distrikt og derved give afkald på et dyrebart tjenesteprivilegium.“ Taleren mindede klassen om at Jesus leder det åndelige høstarbejde i vore dage, og at han kan behandle sine disciple som han ønsker. Hvis Jehova og Jesus beslutter at gøre noget ekstra for andre, gør de ikke dig uret. Koncentrer dig om det du har fået, og lad aldrig andres „løn“ aflede din opmærksomhed fra den opgave Jehova har givet dig at udføre.

Oplevelser og interviews

Når gileadeleverne ikke får undervisning eller laver lektier, deltager de i det offentlige forkyndelsesarbejde sammen med de lokale menigheder af Jehovas Vidner. Sam Roberson, en af lærerne på Gileadskolen, interviewede flere af eleverne i forbindelse med nogle af de oplevelser de havde haft. For eksempel mødte søster Alessandra Kirchler en kvinde der var meget bekymret for sin søns rygevaner. Alessandra kom senere tilbage med en Vågn op!-artikel om emnet. Der var ingen hjemme, men hun lagde bladet i postkassen. Omsider traf Alessandra kvinden igen og blev inviteret indenfor. Kvinden havde været glad for artiklen og sagde: „Jeg har ofte spekuleret på hvad Gud prøver at lære mig med alle de prøvelser han giver mig.“ Alessandra viste hende ud fra Bibelen at Gud ikke er skyld i de onde ting vi kommer ud for. (Jakob 1:13) Nu bliver der ledet et bibelstudium med både kvinden og hendes søn.

Melvin Jones fra Tjenesteafdelingen interviewede tre tidligere gileadelever: Jon Sommerud, der tjener i Albanien; Mark Anderson, der tjener i Kenya; og James Hinderer, der tjener i Afdelingen for Teokratiske Skoler. De var alle enige om at Gileadskolen ikke blot lærer eleverne de grundlæggende bibelske sandheder, men også lærer dem at anvende disse sandheder uanset hvem de er, eller hvor de tjener.

En af eleverne læste derefter et bevægende takkebrev fra klassen. John Barr, som er 96 år og det ældste medlem af Det Styrende Råd, afsluttede programmet med en bøn, hvori han bad Jehova velsigne det arbejde Gileadskolens 128. klasse skal udføre.

 [Oversigt/​kort på side 31]

PORTRÆT AF KLASSEN

Lande repræsenteret: 8

Elever: 54

Ægtepar: 27

Alder (gns.): 35,2

Antal år siden dåb (gns.): 19,1

Antal år i heltidstjenesten (gns.): 13,8

[Kort]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Eleverne fik tildelt distrikt i de 25 lande der er angivet herunder:

DISTRIKTSTILDELINGER

HONDURAS

GUATEMALA

NICARAGUA

DOMINIKANSKE REPUBLIK

ARUBA

GUYANA

ECUADOR

BOLIVIA

PARAGUAY

LETLAND

RUMÆNIEN

KOSOVO

SERBIEN

ALBANIEN

GUINEA

LIBERIA

ELFENBENSKYSTEN

GHANA

NAMIBIA

RWANDA

MADAGASKAR

MONGOLIET

TAIWAN

CAMBODJA

INDONESIEN

(TILDELT OPGAVE AF DET AUSTRALSKE AFDELINGSKONTOR)

[Illustration på side 30]

Nogle gileadelever viser i et situationsspil en af de oplevelser de har haft i forkyndelsen

[Illustration på side 31]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 128. klasse

Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.

(1) E. Keller; I. Ostopowich; S. Jacobsen; M. Arias; Y. Dieckmann; J. Tanaka; K. Harada.

(2) L. Camacho; A. Kirchler; S. Rodríguez; B. Ward; K. Trenalone; V. Victoria; F. Oxley; K. Nguyen

(3) O. Oxley; A. De Dios; C. Lindström; J. Allen; T. Meads; J. Waddington; E. Victoria.

(4) H. Harada; A. Lindström; E. Orsini; D. Logue; T. Missud; S. Bergeron; G. Camacho; T. Ward.

(5) W. Kirchler; H. Nguyen; E. Kremer; C. Burgaud; N. Titmas; C. De Dios; A. Rodríguez; M. Waddington.

(6) J. Dieckmann; C. Allen; R. Titmas; J. Arias; E. Bergeron; J. Keller; F. Ostopowich; F. Burgaud.

(7) K. Tanaka; J. Kremer; R. Jacobsen; J. Trenalone; J. Logue; D. Meads; D. Missud; A. Orsini.