DU HAR uden tvivl lagt mærke til at de fleste organiserede religioner lægger vægt på at man tilbeder Gud i prægtige bygninger, og foreskriver at man beder på bestemte tider i løbet af dagen. Er der ifølge Bibelen nogen grænse for hvor og hvornår vi kan bede?

Bibelen viser at der er lejligheder hvor det vil være passende at bede. Før Jesus nød et måltid sammen med sine disciple, takkede han for eksempel Gud i bøn. (Lukas 22:17) Og når hans disciple var samlet for at tilbede Gud, bad de sammen. Derved videreførte de en skik som længe var blevet fulgt i jødiske synagoger og i templet i Jerusalem. Guds hensigt med templet var at det skulle være „et bedehus for alle nationerne“. — Markus 11:17.

Når Guds tjenere samles og beder sammen, kan deres bønner udvirke meget godt. Når de er forenede i tankegang og indstilling, og når den bøn der bedes, er i overensstemmelse med de bibelske principper, glæder det Gud. Bønnen kan endda bevæge ham til at gøre noget han ellers ikke ville have gjort. (Hebræerne 13:18, 19) Jehovas Vidner beder regelmæssigt ved deres møder. Og du er hjertelig velkommen til at besøge en rigssal der hvor du bor, så du selv kan høre de bønner der bedes.

Men Bibelen begrænser ikke bøn til bestemte steder og tidspunkter. Ifølge den bad Guds tjenere hvor som helst og når som helst. Og Jesus sagde: „Når du beder, da gå ind i dit inderste rum, luk din dør, og bed så til din Fader som er i det skjulte; da vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ — Mattæus 6:6.

Er det ikke en tiltalende tanke? Vi kan, når som helst og helt privat, henvende os til universets Suveræn og være sikre på at vi har hans opmærksomhed. Det er ikke så mærkeligt at Jesus ofte søgte at være alene for at kunne bede! Engang tilbragte han en hel nat i bøn til Gud, åbenbart for at søge vejledning angående en meget vigtig beslutning. — Lukas 6:12, 13.

Bibelen omtaler også andre, både mænd og kvinder, som bad når de stod over for vanskelige afgørelser og store udfordringer. Somme tider bad de højt, og andre gange bad de stille; de bad når de var sammen, og når de var alene. Det vigtigste er at de bad. Gud tilskynder endda sine tjenere: „Bed uophørligt.“ (1 Thessaloniker 5:17) Han er altid villig til at lytte til dem der gør hans vilje. Er det ikke en kærlig opfordring?

I vore dages kyniske verden er der mange der spekulerer på om bøn har nogen praktisk betydning. Du spørger måske også: ’Vil det virkelig hjælpe mig at bede?’