Abraham — Hans ydmyghed

Abraham sidder i indgangen til sit telt og nyder den skygge det giver i dagens brændende hede. Idet han ser ud mod horisonten, får han øje på tre mænd han ikke har set før. * Uden tøven rejser han sig op, løber de tre i møde og nøder dem til at komme ind og hvile sig lidt og få noget at spise. Han tilbyder gæsterne „et stykke brød“ at spise, men går straks i gang med at tilberede et større måltid med nybagt brød, smør, mælk og mørt, udsøgt kød. Ved at servere dette måltid for sine gæster viser Abraham ikke bare stor gæstfrihed, men også, som vi vil se, ægte ydmyghed. — 1 Mosebog 18:1-8.

HVAD ER YDMYGHED? At være ydmyg er det modsatte af at være stolt og arrogant. Den ydmyge anerkender at alle andre overgår ham på den ene eller den anden måde. (Filipperne 2:3) Han lytter til andres forslag, og han er villig til at udføre selv meget beskedne opgaver for andre.

HVORDAN VISTE ABRAHAM YDMYGHED? Abraham betjente med glæde andre. Som nævnt i indledningen rejste han sig med det samme da han så de tre besøgende, og begyndte at sørge for dem. Hans hustru, Sara, gik straks i gang med at tilberede et måltid. Læg imidlertid mærke til hvem der også gjorde en del af arbejdet: Det var Abraham der løb gæsterne i møde, det var ham der tilbød dem noget at spise, ham der løb hen til hjorden og udvalgte det dyr der skulle slagtes, og ham der serverede maden for gæsterne. Denne ydmyge mand overlod ikke det hele til sine tjenere, men gik selv i gang med noget af det praktiske. Han mente ikke at det var under hans værdighed at betjene andre.

Abraham lyttede til forslag fra dem han havde myndighed over. Den bibelske beretning gengiver kun nogle få samtaler mellem Abraham og Sara. Men to gange læser vi om  at Abraham lyttede til Sara og gjorde som hun sagde. (1 Mosebog 16:2; 21:8-14) I det ene af disse tilfælde står der at Saras forslag i begyndelsen „mishagede Abraham meget“. Men da Jehova havde talt med Abraham og sagt at hendes forslag var godt, gav Abraham ydmygt efter og førte forslaget ud i livet.

HVAD KAN VI LÆRE AF DET? Hvis vi virkelig er ydmyge, vil vi være glade for at betjene andre. Hvad som helst vi gør for at livet kan blive mere behageligt for andre, vil give os glæde.

Vi kan også vise ydmyghed ved den måde vi reagerer på over for andres forslag. I stedet for at afvise en tanke bare fordi vi ikke selv har fundet på den, er det klogt af os at hilse andres kommentarer velkommen. (Ordsprogene 15:22) Man kan især have gavn af denne åbne indstilling hvis man har en vis myndighed over andre. „Jeg har opdaget at en god tilsynsførende skaber en atmosfære hvor folk føler sig frie til at udtrykke hvad de mener,“ siger en erfaren arbejdsleder ved navn John. Han tilføjer: „Det kræver ydmyghed at erkende at en af dem man er leder for, har fundet en bedre måde at gøre tingene på end man selv har. Men ingen — heller ikke en tilsynsførende — har monopol på gode idéer.“

Når vi efterligner Abraham ved at lytte til andres forslag og være villige til at udføre selv mindre spændende opgaver for andre, gør vi noget der har Jehovas behag. Bibelen siger: „Gud står de hovmodige imod, men han skænker de ydmyge ufortjent godhed.“ — 1 Peter 5:5.

[Fodnote]