ER JEHOVA virkelig interesseret i sit folk? Og hvis han er, hvor stor omsorg har han da for det? Der er kun én måde at få besvaret de spørgsmål på — nemlig ved at han selv åbenbarer det. I Bibelen giver han klart udtryk for hvad han føler for sit folk. Lad os se på ordene i Esajas 49:15.

Med et af de mest rørende eksempler man kan forestille sig, giver Jehova gennem Esajas udtryk for de dybe følelser han nærer for sit folk. Han begynder med at stille dette tankevækkende spørgsmål: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit moderlivs søn?“ Svaret virker i første omgang helt indlysende. Hvordan kunne en ammende mor glemme sit spædbarn? Det er helt afhængigt af hende både dag og nat — og det giver tydeligt udtryk for det hvis det har brug for opmærksomhed! Men der ligger mere i Jehovas spørgsmål.

Hvorfor ammer en mor sit barn og tager sig af alle dets behov? Er det kun for at barnet skal holde op med at græde? Nej. En mor har fra naturens hånd „barmhjertighed“ med „sit moderlivs søn“. Det hebraiske ord der her bliver oversat med „barmhjertighed“, kan indeholde tanken om at have inderlig medfølelse med de hjælpeløse og sårbare. En mors medfølelse med sit spædbarn er en af de stærkeste følelser man kan forestille sig.

Det må dog indrømmes at det ikke er alle mødre der har „barmhjertighed“ med deres spædbørn som gerne vil die hos dem. „Selv disse kvinder kan glemme,“ siger Jehova. Vi lever i en verden hvor mange mænd og kvinder er „illoyale, uden naturlig hengivenhed“. (2 Timoteus 3:1-5) Af og til hører man om mødre der forsømmer, mishandler eller forlader deres nyfødte baby. Et bibelopslagsværk siger i en kommentar til Esajas 49:15: „Mødre er ufuldkomne, og deres kærlighed bliver nogle gange overskygget af primitive følelser. Selv den største kærlighed mennesker kan vise, kan svigte.“ — The Book of Isaiah af Edward J. Young.

„Men jeg,“ forsikrer Jehova os, „jeg glemmer ikke dig.“ Nu begynder vi at forstå hvad der i virkeligheden ligger i det spørgsmål Jehova stiller i Esajas 49:15. Det er ikke sammenligningen der er det bærende, men det er kontrasten. I modsætning til ufuldkomne mødre der kan undlade at vise medfølelse med deres små, hjælpeløse børn, så vil Jehova aldrig undlade eller glemme at vise medfølelse med sine tjenere når de er i nød. Meget passende siger ovennævnte opslagsværk i en kommentar til Esajas 49:15: „Dette er et af de stærkeste, om ikke det stærkeste, udtryk for Guds kærlighed i Det Gamle Testamente.“

Er det ikke opmuntrende at lære om „vor Guds inderlige medfølelse“? (Lukas 1:78) Tilskynder det dig ikke til at finde ud af hvordan man kan komme nærmere til Jehova? Denne kærlige Gud forsikrer sine tjenere: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ — Hebræerne 13:5.

Forslag til bibellæsning i februar:

▪ Esajas 43-62