DENNE talemåde er kendt af de fleste i Østafrika, og den afspejler uden tvivl hvordan mange ser på det at låne penge. Har du det på samme måde når det gælder det at låne penge af en ven eller på anden måde? Nogle gange kan det se ud som om det er en god idé, men er det klogt? Hvilke farer og fælder er forbundet med at låne penge?

Et andet ordsprog på swahili peger på det der måske er det største problem. Ordsproget lyder: „Lån og gæld ødelægger et venskab.“ Gæld kan virkelig bringe venskaber i fare. Selvom man har de bedste motiver og intentioner, går tingene ikke altid som forventet. For eksempel kan den der har lånt penge ud, måske blive irriteret hvis tiden går, og han ikke får dem tilbage som aftalt. Det går ham måske mere og mere på, og forholdet mellem långiver og låntager — ja, selv mellem deres familier — kan blive anstrengt. Eftersom lån kan medføre uoverensstemmelser, bør vi måske betragte dem som en sidste udvej, ikke som en nem løsning på pengeproblemer.

At låne penge kan også bringe ens forhold til Gud i fare. Hvordan? For det første siger Bibelen at den der bevidst og med fuldt overlæg nægter at betale sin gæld, er ugudelig. (Salme 37:21) Den gør det også klart at „låntageren er træl for den mand der låner ud“. (Ordsprogene 22:7) Den der låner penge, må forstå at han indtil pengene er betalt tilbage, er forpligtet over for den der har lånt ham pengene. Et andet afrikansk ordsprog siger meget sandt: „Hvis du låner en anden mands ben, er det ham der bestemmer hvor du går hen.“ Pointen er at den der er dybt forgældet, ikke længere har frihed til at gøre som han vil.

Tilbagebetaling af gæld må derfor prioriteres højt. I modsat fald kan der meget nemt opstå problemer. En voksende gæld kan føre til bekymringer, søvnløse nætter, overarbejde, skænderier mellem mand og hustru, endda skilsmisse, for ikke at nævne sagsanlæg og fængsling. Der er visdom bag ordene i Romerbrevet 13:8: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden.“

Alt dette viser at det er bedst at være forsigtig når det drejer sig om at låne penge. Det er klogt at spørge sig selv: Har jeg virkelig behov for at låne penge? Er det et spørgsmål om hvorvidt jeg kan beholde mit levebrød og forsørge min familie? Eller er der en snert af materialisme involveret, måske et ønske om at leve over evne? I de fleste tilfælde vil det være bedre at klare sig med det man har, frem for at blive bundet af gæld.

Selvfølgelig kan der være undtagelser. Det kunne være tilfældet hvis der opstår en nødsituation og der ikke synes at være nogen anden udvej. Men selv i en sådan situation må den der vælger at låne penge, gøre alt for at bære sig ærligt ad. Hvordan?

For det første må man aldrig forsøge at udnytte nogen bare fordi de tilsyneladende er bedre stillet end andre. At en person er økonomisk velstillet, er ikke ensbetydende med at vi har lov til at forvente at han hjælper os økonomisk. Det vil være forkert at tro at vi ikke behøver at handle ærligt over for vedkommende. Vær ikke misundelig på dem der ser ud til at være godt stillet økonomisk. — Ordsprogene 28:22.

For det andet må man sørge for at betale lånet tilbage så hurtigt som muligt. Hvis den du låner af, ikke fastlægger en plan for tilbagebetalingen, bør du selv gøre det og holde dig til planen. Det kan anbefales at man skriver aftalen ned for at undgå misforståelser på begge sider. (Jeremias 32:9, 10) Hvis det er muligt, er det en god idé personligt at aflevere det man har lånt, så man kan give udtryk for sin taknemmelighed. Det fremmer det gode forhold hvis man samvittighedsfuldt tilbagebetaler sin gæld. Jesus sagde i sin bjergprædiken: „Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ (Mattæus 5:37) Husk også altid den gyldne regel: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.

Bibelen har en helt enkel modgift mod trangen til at låne penge. Den siger: „Den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har.“ (1 Timoteus 6:6) Hvis man er tilfreds med det man har, vil man lettere kunne undgå de sørgelige konsekvenser der kan være forbundet med at låne penge. Det er selvfølgelig ikke let eftersom vi lever i en verden hvor det gælder om at få alt her og nu. Men det er her „gudhengivenhed“ kommer ind i billedet. På hvilken måde?

Det fremgår af hvad et kristent par i Asien oplevede. Da de var yngre, så de meget op til dem der havde råd til at have et hus. De besluttede derfor at købe et hus ved hjælp af deres opsparing og lån fra banken og familien. De begyndte dog snart at mærke hvilken belastning de høje månedlige afdrag var. De måtte arbejde mere og til langt ud på aftenen, og det gav dem kun lidt tid til deres børn. „Jeg var plaget af stress, smerter og søvnmangel. Det var ved at tage livet af mig,“ siger manden.

Så blev de opmærksomme på ordene i Første Timoteusbrev 6:6, og det fik dem til at indse at den eneste løsning var at sælge huset. Der gik to år før de slap helt af med den økonomiske byrde. Hvad lærte parret af denne oplevelse? Deres konklusion er: „Det er en beskyttelse at se det materielle i et åndeligt perspektiv.“

Det ordsprog der er citeret i begyndelsen, er kendt af mange. Men det har ikke afholdt folk fra at låne penge. Vil det ikke, i lyset af de bibelske principper der er nævnt i denne artikel, være klogt at tænke grundigt over spørgsmålet: Skal jeg låne penge?