Svar på bibelske spørgsmål
Er en verden uden fattigdom mulig?
Dyb fattigdom slår hvert år millioner af mennesker ihjel som følge af fejlernæring og sygdomme. Selvom visse dele af verden er velstående, lever en stor del af menneskeheden i dyb fattigdom. Bibelen viser at fattigdom har været et vedvarende problem for os mennesker. – Læs Johannes 12:8.
Det ville kræve en verdensregering at gøre ende på fattigdom. En sådan regering skulle både have magt til at fordele verdens ressourcer retfærdigt og til at standse krige, som er en af hovedårsagerne til fattigdom. Gud har lovet at der kommer en sådan verdensregering. – Læs Daniel 2:44.
Hvem kan fjerne fattigdommen?
Gud har udpeget sin søn, Jesus, til at herske over hele menneskeheden. (Salme 2:4-8) Jesus vil udfri de fattige af deres fattigdom og gøre ende på undertrykkelse og vold. – Læs Salme 72:8, 12-14.
Som den forudsagte “Fredsfyrste” vil Jesus sørge for at skabe fred og sikkerhed i hele verden. Derefter vil alle på jorden bo i deres eget hjem, glæde sig over et tilfredsstillende arbejde og have rigeligt at spise. – Læs Esajas 9:6, 7; 65:21-23.