VI MÅ HOLDE OS VÅGNE!
Hvad er der sket med den gode opførsel? Hvad siger Bibelen?
Respekten er ved at forsvinde. Hensynsløse patienter råber ad deres læge, respektløse restaurantkunder skælder ud på tjeneren, flypassagerer angriber personalet verbalt, børn håner, truer og overfalder deres lærere, og nogle politikere opfører sig helt samvittighedsløst, mens andre prøver at fremhæve hvor gode de selv er.
Bibelen er en pålidelig guide til hvad der er god opførsel. Den forklarer også hvorfor mennesker opfører sig så dårligt i dag.
Hvad er der sket med den gode opførsel?
I hele verden oplever man at en god, moralsk og passende opførsel er ved at forsvinde.
Ifølge en nylig gallupundersøgelse mente amerikanere at folk i USA har en lavere moral i dag end på noget andet tidspunkt de seneste 22 år.
I en anden undersøgelse med 32.000 deltagere fra 28 lande svarede 65 procent at den almindelige respekt for andre mennesker aldrig har været mindre.
Bibelen har forudsagt den opførsel vi ser i dag.
“Du skal vide … at den sidste tid … bliver en meget vanskelig tid. Folk vil kun tænke på sig selv og deres penge. De vil være arrogante og store i munden. De vil håne Gud og gøre oprør mod deres forældre. De vil være utaknemmelige og respektløse, afstumpede og hårdhjertede.” – 2. Timotheus 3:1-3, Bibelen på hverdagsdansk.
Du kan få mere at vide om hvordan den her profeti bliver opfyldt, i artiklen “Har Bibelen forudsagt den måde mennesker tænker og er på i dag?”
En pålidelig guide til god opførsel
I en verden hvor mange opfører sig dårligt, har millioner fundet ud af at Bibelen er en ideel guide til god opførsel. Dens råd angående moral er “altid pålidelige, nu og i al evighed”. (Salme 111:8) Her er nogle eksempler:
Hvad Bibelen siger: “Alt hvad I ønsker at andre skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.” – Matthæus 7:12.
Hvad det betyder: Vi skal behandle andre venligt og respektfuldt, ligesom vi selv gerne vil behandles.
Hvad Bibelen siger: “Nu hvor I har aflagt løgn, skal I hver især tale sandt med hinanden.” – Efeserne 4:25.
Hvad det betyder: Vi må være ærlige i alt hvad vi siger og gør.
Du kan læse mere om dette emne her:
Vagttårnet med temaet “Rigtigt og forkert – Hvad guider dig?”
Artiklen “Tolerance – Hvordan Bibelen kan hjælpe os”.