“I er virkelig et godt eksempel!”
“I er virkelig et godt eksempel!”
JEHOVAS VIDNER i Saponara, en by på Sicilien, modtog en hædersbevisning som et resultat af det nødhjælpsarbejde de havde udført efter at en oversvømmelse havde ramt området.
Den 22. november 2011 ramte en voldsom oversvømmelse nogle byer og landsbyer i provinsen Messina. Samme aften var et mudderskred skyld i at tre mennesker – et barn og to voksne – mistede livet i Saponara.
I dagene efter katastrofen organiserede og udrustede Jehovas Vidner hold af frivillige til at fjerne mudder og murbrokker fra de værst ramte områder.
Holdene samarbejdede med myndighederne og ydede hjælp hvor der var mest brug for det. De fortsatte endda deres arbejde efter at det første nødhjælpsarbejde var overstået. Hver dag deltog mellem 50 og 80 Jehovas Vidner, og nogle af disse boede omkring 100 kilometer væk.
Flere beboere i området der var blevet ramt af naturkatastrofen, gav udtryk for deres værdsættelse over for Jehovas Vidner. Borgmesteren sagde gentagne gange: “I er virkelig et godt eksempel!”
Fem måneder senere overrakte byrådsmedlem Fabio Vinci, på vegne af kommunen, en hædersbevisning til den lokale menighed af Jehovas Vidner.