Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Ndifiọk N̄kpọuto Bible

Ndifiọk N̄kpọuto Bible

Ndifiọk N̄kpọuto Bible

KE EDIWAK isua ikie emi ẹkebede, n̄kpọ emi ẹsidade ẹwet n̄kpọ ikawakke nte awakde mfịn. Ẹma ẹsisọhi se owo mîyomke aba ke n̄wed ikpa m̀mê n̄kpọ uwetn̄kpọ en̄wen ẹfiak ẹda ẹwet n̄kpọ. Ẹma ẹsikam ẹsọhi mme ufan̄ikọ Bible ke n̄wed ikpa ẹfep man ẹda ẹwet n̄kpọ en̄wen.

Ikpan̄wed Ephraem Syrus rescriptus edi kiet ke otu akpan ikpan̄wed Bible oro ẹkesọhide akpa n̄kpọ ẹfep ẹfiak ẹda ẹwet n̄kpọ. Rescriptus ọwọrọ “ndiwet n̄kpọ ke enyọn̄ n̄kpọ en̄wen.” Ikpan̄wed emi enen̄ede edi n̄kpọuto sia enye edi kiet ke otu mbịghi-n̄kan ndusụk ikpehe N̄wed Abasi Christian Usem Greek. Ke ntre, enye edi kiet ke otu mfọnn̄kan n̄kpọ oro ẹkemede ndida n̄wụt ke ikpehe N̄wed Abasi emi enen.

Ke n̄kpọ nte isua 900 emi ẹkebede, ẹma ẹsọhi mme ufan̄ikọ Bible oro ẹkewetde ke ikpan̄wed oro ke n̄kpọ nte isua 1,600 emi ẹkebede ẹfiak ẹda ẹwet utịn̄ikọ 38 oro Ephraem, eyen ukpepn̄kpọ Syria ọkọnọde, oro ẹkekabarede ẹsịn ke usem Greek. N̄kpọ nte isua 400 emi ẹkebede edi akpa ini emi ntaifiọk ẹkekụtde mme ufan̄ikọ Bible oro ẹkebemde iso ẹwet ke ikpan̄wed oro. Ke isua ifan̄ oro ẹketienede, mmọ ẹma ẹtọn̄ọ ndifiọk akpa n̄kpọ oro ẹkewetde ke ikpan̄wed oro. Edi ikememke utom ndifiọk ofụri akpa n̄kpọ oro ẹkewetde sia mmọ ẹketie mbukpọn̄ mbukpọn̄, ediwak ikọn̄ n̄wed oro ẹtọn̄ọ ndiwaha, ẹma ẹnyụn̄ ẹwet mbufa n̄kpọ ke enyọn̄ n̄kani. Ẹma ẹduọk mmọn̄ibọk ke ikpan̄wed emi man ẹkpekeme ndikụt mme ufan̄ikọ Bible oro ẹkesọhide ẹwet n̄kpọ en̄wen, edi owo ikosụk ikemeke ndinen̄ede n̄kot. Ata ediwak ntaifiọk ẹma ẹdọhọ ke owo ikemeke ndifiọk ofụri akpasarade n̄kpọ oro ẹkewetde.

Ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ iduọk isua 1840, Konstantin von Tischendorf, eyen Germany oro ekedide ata usem, ama enen̄ede esịn idem odụn̄ọde ikpan̄wed oro. Tischendorf akada isua iba ọfiọk se ẹkewetde ke ikpan̄wed oro. Nso ikanam enye ọfiọk ke ini mbon en̄wen mîkekemeke ndifiọk?

Tischendorf ama enen̄ede ọfiọk mme san̄asan̄a ikpọ abisi usem Greek. * Sia enyịn esie ekenen̄erede ọfọn, enye ndimen ikpan̄wed emi nse ke un̄wana ama anam enye ọfiọk akpasarade n̄kpọ oro ẹkewetde. Ntaifiọk ẹsida mme ukwak usen̄kpọ oro ẹnyenede nsio nsio un̄wana ikan̄ ẹnam ukem n̄kpọ oro mfịn.

Tischendorf ama anam ẹfiọk se enye okokụtde ke Ikpan̄wed Ephraem ke 1843 ye 1845. Emi ama anam ẹda enye nte owo emi ọfiọkde uwetn̄kpọ Greek eset akan.

Ikpan̄wed Ephraem ọniọn̄ n̄kpọ nte sentimita 30, an̄wan̄a n̄kpọ nte sentimita 25, ndien enye edi mbịghi-n̄kan uwetn̄kpọ emi owo mîbahakede page ke ikpehe ke ikpehe. Ke otu ikọn̄ 209 oro ẹdude ẹsịm emi, ikọn̄ 145 ẹdi mme ikpehe ofụri N̄wed Abasi Christian Usem Greek, ke ẹsiode 2 Thessalonica ye 2 John ẹfep. Ndusụk ikpehe N̄wed Abasi Usem Hebrew oro ẹkabarede ẹsịn ke usem Greek ẹdu ke mme ikọn̄ eken.

Ẹnịm ikpan̄wed emi mfịn ke Akwa Itie Ubon N̄wed ke Paris ke France. Okposụkedi emi Tischendorf ekekerede ke ẹkewet ikpan̄wed emi ke Egypt, owo ifiọkke ebiet emi ẹkewetde enye. Nditọ ukpepn̄kpọ ẹda Ikpan̄wed Ephraem nte kiet ke otu ata akpan n̄kani uwetn̄kpọ Bible usem Greek inan̄, emi mbon eken ẹdide Ikpan̄wed Sinai, Ikpan̄wed Alexandra, ye Ikpan̄wed Obio Ukara Pope 1209, ndien ẹkewet kpukpru mmọ ke n̄kpọ nte isua 1,700 ye 1,600 emi ẹkebede.

Ẹmetịm etop Edisana N̄wed Abasi ke utịbe utịbe usụn̄ ẹnịm ẹnọ nnyịn ke nsio nsio uduot, emi esịnede ikpan̄wed oro ẹkesọhide ẹda ẹwet n̄kpọ en̄wen. Okposụkedi emi owo oro ananade esịtekọm okodomode ndisọhi mme ufan̄ikọ Bible emi mfep, enye osụk ododu. Emi anam inen̄ede inịm ikọ apostle Peter emi: “Ikọ Jehovah odu ke nsinsi.”—1 Peter 1:25.

[Ikọ Idakisọn̄]

^ ikp. 6 Ke Ufọkidụn̄ N̄ka Monk St. Catherine, emi odude ke ukot Obot Sinai, ẹkenen̄ede ẹfiọk Tischendorf nte owo emi okokụtde kiet ke otu N̄wed Abasi Usem Hebrew oro ẹkabarede ẹsịn ke Usem Greek—oro edi, kiet ke otu mbịghi-n̄kan oro ẹfiọkde. Ẹkot akani ikpan̄wed emi Ikpan̄wed Sinai.

[Ndise ke page 16]

(Ama oyom ndikụt nte enye enen̄erede etie, se n̄wed)

Ikpan̄wed Ephraem Syrus rescriptus, emi edide ata akpan ikpan̄wed emi Tischendorf ọkọfiọkde akpasarade n̄kpọ oro ẹkedade enye ẹwet (1815-1874)

MME AKPASARADE UFAN̄IKỌ N̄WED ABASI

UTỊN̄IKỌ USEM GREEK ORO ẸKESỌHIDE MME UFAN̄IKỌ BIBLE ẸDA ẸWET

[Ebiet Ẹdade N̄kpọ Ẹto]

© Bibliothèque nationale de France

[Ndise ke page 17]

Ikpan̄wed Sinai, emi ẹkekụtde ke Ufọkidụn̄ N̄ka Monk St. Catherine

[Ndise ke page 17]

Tischendorf