Skip to content

Skip to table of contents

Ngdiak el Sebeched el Siungeterir a Reteru el Mastang

Ngdiak el Sebeched el Siungeterir a Reteru el Mastang

“Ng diak a chad el sebechel el mo sibrir a re terul mastang. . . . Ng diak el sebechiu el di tang e mesiou er a Dios ma udoud.”​—MT. 6:24.

1-3. (a) Ngera el mondai el kirel a udoud a lechelebangel er ngii a rebetok el telungalek, e mekerang a rebebil er tir a losmechokl aikang? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera el tekoi el kirel a okurulir a rengelekir a lolatk er ngii sel lomdasu el mo cheroid er tir?

 A JAMES el bechil a Marilyn a mle bek el sils el be lrei el mesaul a bedengel e le ngkmal mle meringel el oureor. * E a ududel a di mle sebechel el mechar aike el lousbech er a bek el sils. Me a Marilyn a mle soal el olengeseu er a bechil e mle soal a ngelekir er a Jimmy a lebo er ngii a bebil er a ungil el kloklel el uai tirke el ledak el ngar er a skuul. Ngdirrek el mle soal el mengudel a udoud el kirel a ngar mederir el klebesei e dirrek el soal el olengeseu er a rechedal. Te betok el sechelil a millukl el mo er a bebil er a beluu el mo mengereker a lmuut el betok el udoud. Engdi ngkmal mlo meringel er ngii er sera bo lolatk el mo cheroid er a telungalek er ngii. E ngera uchul?

2 A Marilyn a mlo suebek a rengul er a lolatk el kirel aike el mo duubech a bo lecheroid er a telungalek er ngii. Te mle blechoel el dmak el telungalek el mengull er a Jehovah. Me ngmekerang a bo loruul er tiang a lsekum e ngmo cheroid er tir? Ngdirrek el mlo melatk er a rekuk bebil el mlo cheroid er a telungalek er tir e dirk omes er tir el mesiou er a Jehovah. Ngmera el sebechel el mekurulii a ngelekel e osisecheklii el mo mesiou er a Jehovah el okiu a Internet?​—Efe. 6:4.

3 Me a Marilyn a mlo osiik a ulekrael. A bechil a dimlak el soal a lorael, engdi ngdilu el kmo ngdiak bo lorrob er ngii a lsoal el merael. Me a remechuodel me a rebebil el ngar er a ongdibel a dilu er ngii el kmo ngbai ungil a lekiei, engdi a rebebil el odos a millekoi er ngii el kmo: “A lebetik a rengum er a telungalek er kau, e ke merael. Tiang a diak lebelkul a kmo ngmo diak mosiou er a Jehovah.” Me alta ngdirk mla er ngii a mengesang er a uldesuel, engdi a Marilyn a silmesmechii a James me a Jimmy e mlo oureor er a ta er a beluu. Ngtilbir el kmo: “Ak di mong e mereched el mei.”

NGERECHELEL A TELUNGALEK ME A OMELLACH ER A BIBLIA

4. Ngera uchul me a rebetok el chad a melukl el mo cheroid er a telungalek er tir? Te rua techang a blechoel el omekeroul er a rengelekir?

4 A Jehovah a diak el soal a remesiungel a lolsengerenger. (Psa. 37:25; Osi. 30:8) A irechar, e a rebebil el chedal a Jehovah a mle kirir el melukl me lak lsal mo metacherbesrir. El ua tiang, a Jakob a uldureklterir a rengelekel el sechal el mo er a Ekipten el mo omechar a kelir e le ngmla er ngii a bosech er a kall er a belurir. * (Gen. 42:1, 2) Engdi chelecha el sils e a ruumesingd el chad el melukl a diak lolsengerenger, me ngera uchul me te melukl el mo er a ta er a beluu? A rebebil a kmal betok a belsir. E a rekuk bebil a kiei er a beluu el mekngit a keizai er ngii. Me ngsorir el mo er ngii a ungil el kloklir e mo ungilbesrir a uchul me te melukl el mo cheroid er a telungalek er tir el mo er a basio el beot er tir el mengereker. Me a ruungalek el melukl el mo cheroid a blechoel el mechititerir a rengelekir me te omekeroul er tir a rebecherir, remeklou el ngelekir, redemerir me a rederrir, rechederir me a lechub a resechelirir. Me alta ngmeringel er tir el mo cheroid er a telungalek er tir, engdi a rebetok a melatk el kmo tiaikid a di ta el rolel e ngmesmechokl a mondai er tir.

5, 6. (a) Ngera ngullisechakl a Jesus el kirel a deurreng me a ulekerreu? (b) Ngera el tekoi a lullisechakl er a rultirakl er ngii el mo meluluuch el kirel? (c) Ngera uldimukl er a klengeltengat er a Jehovah?

5 Sera taem er a Jesus, e a rebetok el chad a mle chebuul. Te locha ulemdasu el kmo a bo el betok a ududir, e ngmo dmeu a rengrir e selebechakl. (Mk. 14:7) Engdi a Jesus a dimlak el soal a bo lotuil a klaumerang er tir er a klalo el di mereched el mo diak. Ngbai mle soal a bo loumerang er a Jehovah, el klengeltengat er ngii a di medechel el mo cherechar. Ngar sel Cheldecheduch el Ngar er a Rois, e a Jesus a ullisechakl el kmo a mera el deurreng me a ulekerreu a mo er ngii el okiu a deleuill er kid me a Jehovah, el diak lokiu aike el ngar er ngii er kid me a lechub a di klisiched.

6 Ngar sel nglunguchel, e a Jesus a dimlak losisecheklid el mo meluluuch el kirel a ungilbesul el klengar. Ngbai ulsisecheklid el mo meluluuch el kirel a ‘keled el ikel dousbech er chelechal sils.’ Ngdilu er a rulerrenges er ngii el kmo: “Lak mongudel a mekreos el klalo el kiriu er tial beluulchad.” E dilechelii el kmo: “Bai mongudel er a eanged.” (Mt. 6:9, 11, 19, 20) Me ngsebeched el oumerang el kmo a Jehovah a mo omekngeltengat er kid el ua aike el letilib. Me tia el klengeltengat er a Jehovah a diak di luldimukl er a kengei er ngii e lemerekong. Ngdirrek el uldimukl er a telbilel el kmo ngmo meskid aike el rokui el dousbech. Me a di ta el rolel e ngsebeched el mera el mo dmeu a rengud e selebechakl a okiu sel dotuil a klaumerang er kid er a Jehovah el Demad el ngar er a eanged, el diak el udoud.​—Monguiu er a Mateus 6:24, 25, 31-34.

7. (a) A Jehovah ngmla omekngerachel er a rua techang el mo omekeroul er a rengalek? (b) Ngera uchul me ngkirir a ruungalek el dmak el omekeroul er a rengelekir?

7 A lsoad el meruul a soal a Dios e ngkired el mo oba osengel el kirel a ngerachel er a chelsel a telungalek. El ua tiang, a doltirakl er a Llach er a Moses e a ruungalek a mle kirir el osisecheklterir a rengelekir el mo mesiou er a Jehovah. Me a Rekristiano el sorir el odeuir a rengul a Jehovah a dirrek el kirir el meruul er tiang. (Monguiu er a Duteronomi 6:6, 7.) A Dios a mla omekngerachel er a rechedam me a rechedil el mo meruul er tiang, el diak el derrir el mechas me a demerir el rubak me a lechub a ngii di el chad. A King el Salomon a dilu el kmo: “Rungalek, morrenges a lolisechakl er kau a demam, e bo le blak a rengum er a ikel le dung a delam.” (Osi. 1:8) A Jehovah a soal a telungalek a ledak el kiei me bo el sebechir a ruungalek el olisechakl e lomekrael er a rengelekir. (Osi. 31:10, 27, 28) Me a rengalek sel lorrenges er a redemerir me a rederrir el mesaod el kirel a Jehovah e lomes er tir el mesiou er ngii er a bek el sils, e tir me te dirrek el mo mesuub el meruul el uaisei.

NGDIAK DODENGEI AIKE EL ROKUI EL MO DUUBECH

8, 9. (a) Ngera el omelodech a mo er ngii sel sekum a chedam me a lechub e ngchedil a cheroid er a telungalek er ngii? (b) Ngera telemellel a lsekum a ruungalek me a rengelekir a mo chacheroid?

8 A rebetok el melatk el mo cheroid er a telungalek er tir a medengei el kmo ngsebechel el mo uchul a bebil el mondai. Engdi ngkmal diak el sebechir el mo medengei el kmo aika el tekoi ngmo ua ngera telemellel er a chelsel a telungalek er tir. (Osi. 22:⁠3) * Sera lorael a Marilyn e ngkmal mlo chuarm a uldesuel e le ngii el mlo cheroid er a telungalek er ngii. A bechil me a ngelekel a dirrek el kmal mlo mekngit a rengrir. A ngelekel er a Jimmy a mle blechoel el oker er ngii el kmo, “Ngera uchul me ke milengoit er ngak?” A Marilyn a mle kirel el di mo cheroid el di sesei el buil, engdi ngdimlak bo el uaisei. Me a cherengel a taem, e ngmlo bekikl e le blekeradel er a chelsel a delengcheklel a di mirrael el mo mekngit. Ngkmal milengodech a blekerdelel a Jimmy e mlo diak el sal mengedecheduch er ngii e mlo chetil el ouchais aike el ngar er a rengul. Me a Marilyn a kmo, “Ngmlo diak el betik a rengul er ngak.”

9 Sel lechacheroid a ruungalek me a rengelekir, e ngsebechel el metemall a rengrir e mengodech a uldesuir el kirel a ungil me a mekngit. * Me ngklou a telemellel sel sekum a kekerei el ngalek a kemanget el taem el lecheroid er a demal me a lechub e ngdelal. A Marilyn a milsaod a tekoi el mo er a Jimmy el kmo ngmlo er a ta er a beluu e le ngsoal el olengeseu er ngii, engdi a Jimmy a ulemdasu el kmo a delal a dikea el betik a rengul er ngii. Me a uchelel, e a Jimmy a kmal mle chetil tia el omeruul el delal a dibus er bita er ngii. Engdi cherengel a taem e ngbai mlo chetil sel be lomes er ngii. A Jimmy a mlo melatk el kmo ngdikea llemeltel a delal el mengerechir er ngii el mo olengesenges e oubltikerreng el mo er ngii, el di ua uldesuir a rebetok el ngalek el cheroid er a redemerir me a rederrir.​—Monguiu er a Osisechakl 29:15.

10. (a) Ngera sebechel el mo duubech el mo er a rengalek sel sekum a redemerir me a lechub a rederrir a omesterir a kloklir er a bai longoit a taem el obengterir? (b) Ngera mo diak er a telungalek sel bo el dibus a chedam me a lechub e ngchedil?

10 A Marilyn a millasem el olekes a deleuill er ngii me a Jimmy el okiu sel loldurokl a ududel me a kloklel. Engdi ngmlo medengei el kmo tia diak el sebechel el meketmokl el tekoi, e ngbai osisecheklii a ngelekel el mo betik a rengul er a udoud el kuk ngaruchei er a telungalek er ngii me a dirrek el Jehovah. (Osi. 22:6) Me ngklengiterreng e le Jimmy a mlo soal el melisiich er a delal me lak be lrei e bai lolemolem el oldurokl a kloklel. Me a Marilyn a mlo melechesuar el kmo ngdiak el sebechel el omekeroul er a ngelekel el okiu a babier, dengua me a lechub a video chat. Ngdilu el kmo, “Ngdiak el sebechem el omechull er a ngelekem me a lechub e ke melungel er a medal el okiu a Internet.”

11. (a) Ngera telemellel a chebechiil a lsekum a ta er tir a mo oureor er a ta er a beluu? (b) Ngoingerang e a Marilyn a mlo medengei el kmo ngkirel el mo obengkel a telungalek er ngii?

11 A Marilyn a dirrek el mlo mechitechut a deleuill er ngii me a Jehovah. Ngdi mle sebechel el obengkel a ongdibel el ta el taem er a chelsel a ta el sandei. A deleuill er ngii me a bechil a dirrek el miltemall. Ngmle kirel el otngeklii a merreder er ngii el di mle soal el mo mechiuaiu el obengkel. Me a James me a Marilyn a dimlak el sebechir el dmak el mesaod a mondai er a delongelir el uchul me te mlo mengedecheduch er a rebebil el mesaod aike el ngar er a rengrir, me ngkileed e te ruebet er a laokreng. A Marilyn a mlo medengei el kmo a chebechiielir a kmal mechitechetong alta ngdimlak lebo er a laokreng. A Biblia a mengelechel er a rubekel el mo kaukerreu er aike el lousbech a bedengir me a rengrir. A Marilyn me a James a kmal mle chacheroid a uchul me ngdimlak el sebechir el kutmokl aike el tekoi el uchul a deurreng er tir el terung. (Sal. 1:2; 1 Ko. 7:3, 5) E dimlak el sebechir el mengull er a Jehovah el obengkel a ngelekir. Me a Marilyn a kmo, “Sera kngar er a ta er aike el meklou el ongdibel e ak silubii el kmo ngklou a ultutelel a omengull el telungalek me bo desobel er a klou el sils er a Jehovah. Me seikid el taem e ak mlo medengei el kmo ngkmal kirek el mo remei.” Ngmle kirel el melisiich er a deleuill er ngii me a telungalek er ngii me a dirrek el Jehovah.

UNGIL ME A MEKNGIT EL ULEKRAEL

12. Ngera el ulekrael er a Biblia a sebechel el ngosuterir tirke el cheroid er a telungalek er tir?

12 A Marilyn er sera ltibir el mo remei, e a rebebil a milsang a ungil ulekrael me a rekuk bebil a milsang a mekngit el ulekrael. A remechuodel er a ongdibel a chilat er ngii. Engdi a rebebil a ulerrimel er ngii me lekiei e dilu er ngii el kmo ngkmal diak el sebechel el mengereker a lebo er a belual. Te dilu el kmo, “Kau a di mong e lmuut el mei.” A Rekristiano a diak el kirir el melekoi a chouaisei el tekoi el mengitechut, e ngbai kirir el “olisechakl er a re mekekerei el redil el mo betik a rengrir er a re becherir, ma re ngelekir,” e mo “ungil er a ngerchelir er a blai,” el belkul a kmo te omekerreu er a telungalek er tir. Ngoeak tiaikid el rolel, e a Rekristiano a diak bo loltuub er a ngklel a Dios.​—Monguiu er a Titus 2:3-5.

13, 14. Ngera uchul me ngkirel el mesisiich a klaumerang er kid er sel taem el bo el kired el oltngakl a uldesuir a rechad er a blid? Mosaod er a tekoi el dilubech.

13 A rebetok el melukl el mo er a ta er a beluu el mo oureor a mlukeroul er aike el beluu el omes a siukang me a klauchad el kmal meklou a ultutelel. Aika el beluu a dirrek el melisiich er sel uldasu el kmo a demad me a delad a kot el ngarbab er a rokui el chad. Me kede ousbech er a mesisiich el klaumerang el mo sebeched el oltngakl a uldesuir a rechad er a blid a lsekum ngsorir a bo doruul a tekoi el ngii a omtok a llechul a Jehovah.

14 Ka molatk er a tekoi el dilubech el mo er a Carin. Ngdmu el kmo: “Sera kuchellii a ngelekek er a Don, e ngak me a bechik a uluureor er a ta er a beluu, e ngak a dirk ulemuchel el mesuub er a Biblia.” A rokui el chederir a ulemdasu el kmo a Carin a mo odureklii a Don el mo er a demal me a delal me bo el sebechel ngii me a bechil el mengereker a lmuut el betok el udoud. Me a Carin er a ledu el kmo ngsoal el di ngii el omekeroul er a Don, e a rechedal me a dirrek el bechil a mlo melenguul er ngii e dmu el kmo ngdi mesaik. A Carin a kmo: “Seikid el taem, e ngdimlak kungil el medengei el kmo ngera uchul me ngmekngit a kbecherei a ngelekek me lobang a demak me a delak el telkib el taem. Engdi ak mle medengei el kmo a Jehovah a ulemekngerachel er ngak me a bechik el mo omekeroul er a ngelekam.” Me sera lluut el mo dioll, e a bechil el ngii a diak el Sioning a mle soal a bo lolecheb er a ngalek. Engdi a ungil el omelilt el lerirellii a Carin er a uchei a kiltmeklii me ngmle sebechel el lmuut el ngiltii a tekoi el mo odeuir a rengul a Jehovah. Chelecha el sils, e ngii me a bechil me a rengelekir a kmal dmeu a rengrir e le te di dilak. Me oleko Carin a uleldurokl er a ta er a rengelekel me a lechub e ngtir el terung me bo lomekeroul er tir a rebebil er a rechad, e ngmle sebechel el mo mengodech a blekeradel.

15, 16. (a) Ngmle ua ngerang a okurulel a Vicky? (b) Ngera uchul me ngdimlak loruul a osisiu el tekoi er a lomekeroul er a ngelekel?

15 A ta el Sioning el ngklel a Vicky a kmo: “A delal a delak a ulemekeroul er ngak el telkib el taem, e a demak me a delak a uleba merrengek. Me sera kluut el mo obengkel a demak me a delak, e ngmla mengodech a uldesuek el kirir. A merrengek a mle ungil a deleuill er ngii el obengterir e mle sebechel el ouchais aike el ngar er a rengul el mo er tir e omechull er tir. Engdi ngak a mle meringel er ngak el mengedecheduch er tir, me ngme lmuut er chelecha el klunga el chad, me ngdirk meringel er ngak el ouchais aike el mera el ngar er a renguk el mo er tir. Ngak me a merrengek a mla ouchais er a demmam me a delemam el kmo aki mo omekerreu er tir sel bo lemechuodel. Me a merrengek a mo meruul er tiang el bltkil a rengul a uchul engdi ngak a mo meruul er ngii e le ngdi ngerachel.”

16 Ngdirrek el dilu el kmo: “Chelechang e a delak a soal a kudureklii a ngelekek el redil el mo er ngii me lomekeroul er ngii el di ua omerellel el me er ngak, engdi ak uleba delemedemek e mle kotouar.” A Vicky me a bechil a sorir el di tir el omekeroul er a ngelekir e ngosuir el mo betik a rengul er a Jehovah. Ngdmu el kmo: “Ngkmal diak el soak el tomellii a deleuill er ngak me a ngelekek.” Ngmla suubii el kmo a di ta el rolel e ngmo ungil a klengar er kid a sel lebetik a rengud er a Jehovah me a llechul el kuk ngaruchei er a klalo me a rechedad. Ngkmal bleketakl a tekingel a Jesus el kmo: “Ng diak a chad el sebechel el mo sibrir a re terul mastang,” el Dios me a udoud.​—Mt. 6:24; Exo. 23:2.

A JEHOVAH A NGOSUKID ME NGMO UNGIL A KLENGAR ER KID

17, 18. (a) Ngsebechel a Kristiano el mesiou er a telungalek er ngii el oltirakl a soal a Dios? Mosaod. (b) Ngera el ker a bo dosaod er a ongingil el suobel?

17 A Demad el Jehovah a mla tibir el mo meskid aike el rokui el dousbech a lsekum e kede nguu a Renged me a llemeltel el mo kot. (Mt. 6:33) Tiaikid el telbiil a uchul me a remera el Kristiano a medengei el kmo ngdiak el lak a rolel e lodeuir a rengul a Jehovah e loltirakl a omellach er a Biblia alta te chelebangel a kmal meringel el blekeradel. A Jehovah a tibir el mo ‘meskid a rolel e kede tuobed’ er a ngii di el ongarm. (Monguiu er a 1 Korinth 10:13.) A nglunguched me a blekongesenges er kid a ochotii el mo er a Jehovah el kmo kede oumerang er ngii. (Psa. 37:5, 7) E Ngii a sebechel el mesa blakerreng er kid e mo meskid aike el rokui el dousbech. Ngmo rullii a klengar er kid el kmal ‘mo ungil.’​—Momekesiu er a Genesis 39:3.

18 Engdi kede mekerang e sumechokl a tellemall el ngar er ngii a lsekum a ta er a chad er a telungalek a mlo oureor er a ta er a beluu? E kede mekerang e smiik aike el lousbech a telungalek er kid alta ngdiak dolukl el mo er a cheroid el beluu? E mekerang a dolisiich er a chad me lak bo el cheroid er a telungalek er ngii? A ongingil el suobel a mo mesaod aika el ker.

^ A bebil el ngakl a mlengodech.

^ A bek el taem el rengelekel a Jakob a mlo er a Ekipten, e ngdimlak bo el cheroid er a telungalek er tir el engelakl er a edei el sandei. Me sera lolukl el mo er a Ekipten er a uriul, e te ngilititerir a rebecherir me a rengelekir el obengterir.​—Gen. 46:6, 7.

^ Momes er a suobel el “Immigration​—Dreams and Realities” el ngar er a February 2013 el Awake!

^ A chais el mla er a betok el beluu a olecholt el kmo, a chad sel lecheroid er a bechil me a lechub a ngelekel e ngmo uchul a meklou el mondai. Aikang a uldimukl er ngii a laokreng, mengolchotaor, me a mekngit el omeruul el mo er a rengalek. A rengalek a sebechir el mo mekngit a teng er tir er a skuul. Te dirrek el mo kesib a rengrir, suebek a rengrir, mekngit a rengrir me a lechub e ngsorir el melai a klengar er tir.